Materialistforeningen er en brancheforening for selvstændige materialister. Foreningens formål er at varetage medlemmernes erhvervsmæssige interesser og forsvare deres rettigheder. Foreningen blev stiftet 22.11.1926.

Derudover er det foreningens opgave at medvirke til opretholdelse af en faglig brancherelevant uddannelse, hvor branchens elever, butiksansatte og indehavere til stadighed har mulighed for at supplere den offentlige grunduddannelse.

Som medlem optages kun materialist uddannede personer, der driver en butik med et varesortiment, der har et fagligt præg af materialhandel. Optagelsesreglerne er specificeret i de til enhver tid gældende optagelsesbetingelser.

Samarbejdsrelationerne

Materialistforeningen samarbejder i det daglige tæt med materialisternes indkøbsorganisation, Matas A/S. I fællesskab løfter foreningen og Matas A/S bl.a. uddannelsesopgaver. Materialistuddannelsen, som er en af dansk detailhandels mest specialiserede og fagligt orienterede erhvervsuddannelser, er et af de synlige resultater på dette samarbejde. Denne uddannelse gennemføres som erhvervsfaglig uddannelse, hvor læretiden afhænger af forudgående skoleuddannelse. Materialistuddannelsen er en kombination af skole/teori undervisning og praktikophold i en materialhandel.

Enkelte Matas butikker tilbyder at efteruddanne ansatte, med anden uddannelse end materialist, til det som vi kalder Tillært materialist. Læs mere her

Materialistforeningen er organiseret i Dansk Erhverv

Foreningen er medstifter af Handelsfagskolen i Skåde og deltager aktivt i skolesamarbejdet.

Fondsmidler

Materialist Lisbeth Sørensen fra Odense etablerede i 1993 en Uddannelsesfond, hvis formål det er at yde støtte til videreuddannelse af unge faguddannede materialister, der har ansættelse hos en af Materialistforeningens medlemmer eller har fået sin uddannelse hos en sådan.

Støtte kan bl.a. ydes til løn- og rejsetilskud samt til køb af undervisningsmaterialer til brug for videre uddannelse. Unge materialister kan tildeles et rejselegat efter ansøgning og indstilling.

Efter indstilling fra en Handelsskole kan fonden derudover tildele et årligt legat til en dygtig elev.

Fondens grundkapital består af kr. 1.000.000,-, og det er renterne af denne formue, der anvendes til uddeling.

Klik her for at downloade Ansøgningsskema til Lisbeth Sørensens fond

Fagbladet Materialisten

Foreningen udgiver fagbladet Materialisten ca 5 gange årligt.

Bladet sendes til ansatte i alle butikker i Matas kæden, samt til leverandører og andre samarbejdspartnere.
Emner, der bringes i bladet, spænder fra præsentationer af nye produkter til lægevidenskabelige artikler.

Kædens leverandører har mulighed for at købe annonceplads, ligesom bladet har bragt portrætter af forskellige virksomheder.

 

 

Bestyrelsen består pr. 12. november 2011 af:
Johan Christensen, formand
Marianne Petersen, kasserer
Michael Lodberg 
Henrik Petersen
Heidi Rhiger
Terje List

Administration:
Sekretariatschef
Henrik Dybdahl Michaelsen
Sekretær
Pia Lindhardt
Journalist
Dorte Christensen

Sekretariat:
Materialistforeningen
Rørmosevej 1
3450 Allerød
Telefon 48 16 55 65
Telefax 48 16 55 66